Site Overlay

3 grunde til at kajakroning er forårsaktivitet #1

Med foråret lige for døren og de første smørblomster og anemoner i haven, er de fleste allerede gået i gang med at tilrettelægge forårets aktiviteter. Forår i Danmark er nemlig en utrolig smuk årstid der lokker danskerne ud af de varme vinterhuler og ind i de blomstrende skove og naturområder. 

Med Himmelbjerget, Vesterhavet og muligvis Rold Skov og den kongelige bunker på din liste over forårsaktiviteter er du allerede godt sat. Den danske natur, specielt i foråret, er også et fantastisk sted at få øvet lidt mindfullness og være god ved sin krop.

Danskere går i disse tider, primært grundet det gavmilde sommervejr vi har haft de seneste år, en større nysgerrighed for at være turist i egen land i møde. I de fleste egne dukker flere tilbud om kajakudlejning stille og roligt frem – og med god grund, det er nemlig rigtig sundt for både krop og sjæl! 
 
Nedenfor finder du tre grunde til at en tur i en kajak, måske er din nye forårs- og sommerhobby.

  1. Kroppen: 
    Som med det meste andet fysisk aktivitet er kajakroning også noget der sætter positive aftryk på vores velvære. Kajakroning er en god måde at få bevæget og tonet kroppen på, da det både er pulstræning – idet sejlads er mere konstant end eksempelvis otte gentagelser på en bænkpres efterfulgt af to minutters pause. Derudover er der også meget styrke at hente fra roningen, der aktivterer mave, ryg, skuldre og arme. 

    Der er ingen tvivl om at et par timer i en kajak nok skal sikre dig en god og velfortjent nattesøvn.

  2. Udelivet:
    Frisk luft gør lægen fattig råbte vi altid til spejder, og citatet lever stadig inde i mit hoved dagen i dag. Når vi bevæger os udenfor i solen får vi nemlig højere niveauer af D-vitamin, der behjælper vores energiniveau, muskler og selvfølgelig knogler. 

    Sollys er også, som mange danskere i vintermånederne nok kan skrive under på, en utroligt stort faktorer for vores humør – og det er der en videnskabelig forklaring på.
    Sol får nemlig vores naturlige produktion af serotonin, vores lykkehormon, til at stige. Så når vi føler os gladere bare fordi at i er udenfor, er det fordi der er noget om snakken.   

  3. Foreningslivet:
    Vi mennesker er flokdyr, vi har altid været det og kommer højest sandsynligt altid til at være det. Vi bliver naturligt gladere af at dele vores hobbyer med andre ligesindet, der er ligeså begejstret for det vi brænder for, som vi selv er. Derfor er der også mange gode grin og mange gode snakke i en hobby som kajakroning, hvor kajakentusiaster møder friluftfolk. 

Hvis ikke allerede kajakroning står højt på din liste over forårsaktiviteter, har du i hvertfald lige fået tre gode grunde til at skrive den på.